Tilbage til samfundet igen

Influenza og snot og feber og øreballade har haft kløerne i mig. 
Jeg er lige der, hvor jeg måske vil klassificere den som på kanten af the Manflu.
Ikke, at jeg troede, at den kunne ramme kvinder, men jeg har vist alligevel været tæt på.
Jeg tror, at jeg er ude på den anden side, så i dag vil jeg finde mod mit arbejde ude i samfundet igen og håbe på, at jeg kan huske passwords og hvad jeg egentligt efterlod for efterhånden mange dage siden.

Lyset har overtaget morgenerne og det er jeg lykkelig for. 
Vi er på vej mod mere lys og mere forår.
Lige i dag er det dog noget tåget og det sner, men jeg trænger altså til at se noget andet end min seng og en stol i stuen og det går fremad.

To dage, så er det weekend. Jeg håber det går. Gider ikke mere sygdom. Det sidste der er tilbage er en træthed som kan matche den, der samlet set ellers kun findes på de samlede plejehjem i Region Sjælland. Trætheden er kombineret med svimmelhed og manglende hørelse, men 

Samfund, jeg er på vej.....